- Hvad skal der til for, at biblioteket kan klare sig?
- Hvordan skal vi som bibliotek klare os i omverdenens konkurrence på kultur, information og viden?
Jeg må tilstå efter lidt over tre års ansættelse, at jeg bliver mere og mere tilhænger af, at biblioteket skal tilbage til sine kerneydelser og blive fandens god til det.
Mine nærmeste kollegaer vil nok hænge med underkæben, når jeg kommer med denne udmelding, da jeg er meget projekt og udviklingsorienteret og ikke nødvendigvis synes, at materialepleje er noget af det fedeste i verden.
Men hvad hjælper det, at et bibliotek er meget udviklingsorienteret og prøver grænser af på mange forskellige områder, hvis vi glemmer at udvikle og forbedre vores core business?
Biblioteksbranchen har de seneste 10 år stået i et vadested og forsøgt på alle mulige måder at fastlægge en kurs i en verden, der forandrer sig eksplosivt i kraft af teknologi.
Paletten er bred, og i de halseløse forsøg på at vise, hvor meget vi kan som bibliotek og som bibliotekarer, føler jeg, at vi helt har mistet den røde tråd om, hvad vi egentlig skal kunne.
For nogle år siden led LEGO af nogle rystende underskud efter at have forsøgt alle mulige udviklingstiltag, hvor de prøvede at sparke konkurrenter af banen med elektronisk legetøj og alt muligt andet. Det viste sig hurtigt, at de var simpelt hen ikke gode nok i forhold til deres konkurrenter, sloges for meget pga. patenter, og de overvurderede deres kunders og ikke mindst verdensmarkedets interesse i deres nye produkter.
Efter nogle hårde år, hvor der er blevet indsat ny ledelse, solgt ud og (desværre) fået fyret mange mennesker, så er skuden vendt til et overskud. Både ved at udvikle det elektroniske, koble Lego konceptet sammen med Indiana Jones, Star Wars, etc., men så sandelig også ved at anerkende, at det er deres erfaring og kompetencer med at producere legoklodser, der er altafgørende.
Kort sagt: udvikle og forny deres core business.
Jeg vil nok mene, man kan sammenligne Lego lidt med biblioteksbranchen, eftersom at bibliotekerne lider af manglende besøgstal, og at udlånstallene ikke stiger nok i betragtning af, at der aldrig er blevet udgivet så mange bøger som nu.
Dertil kommer konkurrencen fra andre kulturinstitutioner, samt private firmaer og andre uddannelsesretninger, som går os i bedene, når det gælder informationsformidling.
Skal vi ikke give biblioteksbrugerne det, som de oftest efterspørger i stedet for at opfinde ting, lånerne ikke ved, de har brug for?
Hvor mange ressourcer skal vi smide efter projekter, hvor de færreste overgår til daglig drift og resten kun holder projekttiden ud, hvorefter man kan sige: Nå, det gik da meget godt - vi brugte mange penge og mandskabstimer på det, og vi fik da nok også noget erfaring, men så er det vist også godt med det.
Er det ikke at smide gode penge efter dårlige penge, hvis jeg nu skal sætte tingene lidt på spidsen?
Selvfølgelig skal vi udvikle os. Selvfølgelig skal vi udvikle vores kerneydelser, så det kan spille op af ny teknologi og det evigt forandrende samfund. Det vil være en falliterklæring, hvis ikke vi gør det.
MEN! spørgsmålet er, skal vi ikke kanalisere flere ressourcer over til efteruddannelse og servicekurser, så vi kan blive endnu bedre til lånerbetjening og til at blive meget bedre til håndværket?
Skal vi ikke bruge flere ressourcer til at forbedre logistikken og den interne/eksterne kommunikation?
Hvad siger I!
