Siden da har byens borgere kunnet finde aviser, bygningstegninger, billeder og meget andet lokalhistorisk materiale ét sted.
Nu tages skridtet fuldt ud, også i den digitale verden.
Den 1. juli åbnede http://www.historienshus.dk/, en fælles hjemmeside for de to institutioner, hvor man kan finde hele 220 nye sider med lokalhistorisk materiale. Slægtsforskere kan have glæde af Odensedatabasen med oplysninger om 1700-tallets odenseanere, eller afskrifterne af retsprotokoller fra 1600-tallet, som nu for første gang er lagt ud på nettet.
Almindeligt historisk interesserede kan nyde de mange små byhistoriske artikler i opslagsværket Om Odense eller læse om skildringer af Fyn i litteraturen.
Der er beskrivelser af de store samlinger i Historiens Hus: Bøger, billeder, film, kort og meget andet. Som en markering af åbningen kan du på forsiden finde en introduktion til alle sektionerne.
Og hvis du har mod på at hjælpe til i en lokalhistorisk opgave, kan du studere siden "Efterlyst!", der indeholder gamle billeder med personer, som arkivet ikke kan identificere. Måske kan du!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar